Vi søger to hestedyrlæger!
Du bliver en del af et dynamisk og støttende team, hvor din faglige udvikling er i fokus, og hvor vi sammen løfter kvaliteten af vores arbejde.
Vi søger en dyrlæge med erfaring, gerne indenfor ortopædien da vi har mange halthedsudredninger og handelsundersøgelse. Derudover søger vi en dyrlæge som har interesse og gerne erfaring indenfor intern medicin.
Vi ønsker at ansætte dyrlæger som er ambitiøse, grundige og ansvarlige og med god humor. Vi har glimt i øjet og vi er i øjenhøjde med vores kunder, da vi mener det er den bedste måde at skabe tryghed og nærhed for vores klienter. Vores kunder er loyale og vi er et stærkt team som løfter i flok. Ved at blive en del af os giver vi dig masser af udfordringer og spændende cases. VI er en del af et større vagtsamarbejde og kører pt. 12-skiftet vagt.
Om stillingen
Stillingerne er på minimum 32 timer, og vil bestå af både udekørende og klinik arbejde.
HS Hestepraksis er en del af Vetgruppen og har et nært og godt samarbejde med Ansager Hestehospital.
HS Hestepraksis har til huse i 2 klinikker, en i Ikast og en i Tarm og den nye dyrlæge vil blive tilknyttet den klinik, der ligger geografisk tættest på bopælen. Vi råder over 2 sæt røntgen (FUJI), 1 gastroskop/endoskop/oroskop (Karl Storz), 1 Lameness Locator, In House Laboratorie, 6 ultraslydscanner og al det nye tandudstyr.
Vi laver desuden også en hel del specialiseret tandarbejde da en af vores dyrlæger er CertAVP i Equine Dentistry og råder derfor over flere oroskoper, udstyr til at lave fyldninger, kindtandsekstraktioner og bucotomier.
Tilbyder muligheder som en del af VetGruppen
Vi ønsker vores medarbejdere er fagligt nysgerrige, og har lyst til at udfordres gennem kurser og efteruddannelse. Vi ønsker at alle vores dyrlæger skal videreudvikle sig fagligt gennem hele deres karriere hos os. Vores værdisæt beror på, at vi har høj tillid til hinanden, og vægter et professionelt kollegialt sammenhold. Vi er en del af VetGruppen A/S og derfor en del af et dansk større fællesskab som inkluderer 8 hesteklinikker samt mere end 45 smådyrsklinikker samt større dyrehospitaler landet over.
Vi har et samarbejde på tværs af klinikkerne i Vetgruppen, og hjælper hinanden med faglig sparring og henvisninger. Vi kan tilbyde vores patienter specialiserede udredninger og behandlinger på et af vores større dyrehospitaler. VetGruppens fællesskab kommer derfor både vores patienter, vores medarbejdere og den faglige udvikling til gavn. VetGruppen har derudover sit eget CampusVet.
Hvordan søger jeg?
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, send os dit CV og ½ sides begrundelse for, hvordan du omsætter din læring i praksis?
Ansøg på "Ansøg her" – og har du spørgsmål så kontakt Gitte Fredslund på +45 44 45 77 11
- Afdeling
- HS Hestepraksis
- Lokationer
- HS Hestepraksis, HS Hestepraksis
Vi tror på, at et stærkt socialt og kollegialt fællesskab er væsentligt for en god og velfungerende hverdag.
Om VetGruppen
VetGruppen er et netværk af lokale dyreklinikker og hospitaler, der arbejder tæt sammen for at sikre optimal sundhed for dyr. Vi består af dygtige dyrlæger og veterinærsygeplejersker med hver deres specialområde, hvilket sikrer kompetent og professionel pleje, uanset om der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest.
Vi søger to hestedyrlæger!
Du bliver en del af et dynamisk og støttende team, hvor din faglige udvikling er i fokus, og hvor vi sammen løfter kvaliteten af vores arbejde.
Indlæser ansøgningsskema