VLEARN - Faglig udvikling til veterinært personale
VLEARNs DNA
Vi tror på, at udvikling sker bedst i fællesskab. Derfor tilbyder vi kurser, der styrker fagligheden og kvaliteten i behandlingen af dyr – og udvikler det veterinære personale.
Siden 2019 har vi med succes afholdt interne kurser for VetGruppens medarbejdere. Fra 2025 har vi åbnet dørene for eksterne deltagere – både til fysiske og online kurser.
VLEARN rummer webinarer, læringsforløb og praktiske kurser – på tværs af klinikker i Danmark og seks andre lande. Vi har allerede afholdt over 300 kursusdage.
Faglig udvikling til din hverdag
Vores kurser er udviklet af erfarne fagfolk og bygger på input fra vores medarbejdere.
Målet er at skabe læring, der kan bruges direkte i praksis – uanset om du arbejder med smådyr eller hest, er dyrlæge, veterinærsygeplejerske, studerende eller ansat uden veterinærfaglig baggrund.
Vi afholder aktuelle kurser, der tager udgangspunkt i branchens reelle udfordringer, i samarbejde med både interne og eksterne eksperter. Vi tror på, at faget styrkes, når vi deler viden, erfaringer og nye perspektiver.