Kære veterinærsygeplejerske – vil du være med på holdet?
Er du veterinærsygeplejerske med lyst til at udvikle dig fagligt, få indflydelse i hverdagen og blive en del af et stærkt team med højt humør og høj faglighed? Så læs mere om jobbet hos os!
Er du typen der springer til med opsmøgede ærmer og en can-do attitude når hverdagen bliver hektisk, holder hovedet oven vande i pressede situationer og samtidig forstår præcis hvor vigtigt det er at finde tid til et godt grin med kollegaerne? Trives du i en varieret hverdag hvor opgaverne spænder bredt, hvor du er en vigtig del af holdet, uanset om du passer telefonen eller står for anæstesien? Er du fagligt nysgerrig og vil du gerne udvikle dine færdigheder på et stort dyrehospital? Så har vi et spændende job til dig!
Du er:
- Uddannet veterinærsygeplejerske – gerne med nogle års erfaring fra smådyrspraksis eller dyrehospital
- Fagligt velfunderet og motiveret for at udvikle dig yderligere
- En holdspiller, der værdsætter et godt arbejdsmiljø og stærkt sammenhold
- Ansvarsbevidst – og ikke bange for at spørge andre til råds
Vi kan tilbyde:
- Et velfungerende og moderne dyrehospital med avanceret udstyr og faciliteter
- En arbejdsplads hvor faglig udvikling og efteruddannelse prioriteres højt
- Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde, respekt og humor i hverdagen
- En arbejdsplads hvor trivsel og arbejdsmiljø bliver prioriteret højt, og hvor flere årlige personalearrangementer er med til at styrke fællesskabet
- En varieret hverdag med både akutte og planlagte opgaver
- En tryg opstart med fokus på et godt onboardingforløb
Om os:
Dyrehospitalet Heden er et stort og travlt hospital, hvor vi arbejder med alt fra akutte patienter til specialiseret behandling. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du både kan bruge din nuværende viden og hele tiden lære noget nyt. Vi tror på, at de bedste resultater opnås, når man er engageret, fleksibel og samtidig har en god portion humor. Vi leder efter en, der er ansvarsbevidst, struktureret, og som ikke er bange for at tage initiativ – men som også ved, hvordan man beder om hjælp, når man har brug for det.
Hos os handler det ikke kun om at "gøre arbejdet" – det handler om at gøre det godt, og at have det sjovt mens man gør det!
Der ansøgningsfrist fredag d. 18 juli. Der indkaldes til samtaler efter ansøgningsfristens udløb.
Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du gerne vide mere om måden vi arbejder på? Så er du velkommen til at kontakte Hospitalschef Lars Jørgensen på tlf.: 20 25 84 44, eller Drifts og personalechef Lisa Michelsen på tlf.: 44 12 34 16
- Afdeling
- Dyrehospitalet Heden
- Lokationer
- Dyrehospitalet Heden
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist:
- 18. juli 2025
Dyrehospitalet Heden
Vi tror på, at et stærkt socialt og kollegialt fællesskab er væsentligt for en god og velfungerende hverdag.
Om VetGruppen
VetGruppen er et netværk af lokale dyreklinikker og hospitaler, der arbejder tæt sammen for at sikre optimal sundhed for dyr. Vi består af dygtige dyrlæger og veterinærsygeplejersker med hver deres specialområde, hvilket sikrer kompetent og professionel pleje, uanset om der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest.