Bliv en Del af Vores Team: Smådyrsdyrlæge og Klinikleder hos Trollesminde Dyreklinik
Trollesminde Dyreklinik er en smådyrsklinik, lokaliseret centralt i Hillerød, hvor klinikken første gang slog dørene op for over 30 år siden. Klinikken er en del af VetGruppen, og dermed en del af et stort veterinært fællesskab.
Klinikken søger nu en ny klinikleder.
Hvem er vi?
Vi er et stærkt team som foruden dig består af 3 erfarne dyrlæger, 3 veterinærsygeplejersker, hvoraf 1 er fag-veterinærsygeplejersker i anæstesi, samt 1 klinikassistent. Vi vægter det gode kollegaskab højt, samt sparring omkring det faglige og kommunikationen med klienten, mens vi passer på hinanden og hjælper hvor vi kan i en travl arbejdsdag.
Vi tager imod hunde og katte til udredning af medicinske sygdomme, røntgenundersøgelser, ultralydsskanning, bløddelskirurgi og tandbehandlinger. Klinikken er udstyret med et IDEXX in-house laboratorium, digital røntgen, ultralyd, tandrøntgen, inhalationsanæstesi og TIVA, fuldt monitoreringsudstyr, og ikke mindst nogle meget søde patienter og venlige klienter.
Hvad søger vi?
Vi søger en dyrlæge, som brænder for at arbejde med mennesker og udvikling.
Som leder, skal du være fleksibel, og være åben for en omskiftelig hverdag, hvor du skal kunne bevare roen og overblikket. Du skal være empatisk og en teamplayer, som også kan hjælpe til når der er travlt på telefonen, eller med oprydning.
Herudover skal du skal være engageret og ansvarsbevidst, med et drive for at gøre klinikken til den bedste arbejdsplads i Danmark, i fællesskab med dit team.
Du skal være fagligt interesseret i at gøre en forskel for patienter og klienter, så det er væsentligt at du befinder dig godt med den nære klient-kommunikation.
Hvem er du?
Du er engageret, ansvarsbevidst og en ægte teamplayer, der ikke tøver med at hjælpe til, når telefonen ringer, eller der skal ryddes op. Du går forrest og trives i at skabe resultater igennem dit team. Du har en stærk faglig interesse og ønsker at gøre en forskel for både patienter og klienter. Vi forventer, at du bidrager med smil og engagement til vores stærke kollegaskab på klinikken samt sætter tonen for en ja-kultur overfor vores klienter.
Dine opgaver og kompetencer:
Som leder vil du få et bredt ansvarsområde inden for personaleledelse, mens du også er en aktiv del af driften.
Har du erfaring ser vi dette som et plus, men det må ikke afskrække dig. Du vil nemlig altid have mulighed for sparring, både med din forretningspartner og vores HR-afdeling, samt dine kollegaer i lignende stillinger i organisationen. Dertil bygger vi på dine lederkompetencer med vores interne ledelsesudviklingsprogram.
Forretningspartneren har det overordnede ansvar for driften i regionen, mens der står et hold klar fra VetGruppen hoved-administration til at supportere ved håndtering af marketing, HR, finans og økonomi.
Herunder er listet nogle af de opgaver, du vil komme til at varetage:
Personaleledelse
· Ansvar for medarbejdertrivsel og udvikling
· Facilitere udvikling gennem ledelses- og kommunikationsevner
· Forståelse og tilpasning til medarbejdernes forskellige behov
· Ansvarlig for rekruttering af nye medarbejdere
· HR-opgaver
Udarbejdelse af arbejdsplaner
· Afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og lønsamtaler
· Drive dialog om den årlige trivselsundersøgelse i klinikken
· Praktiske og daglige opgaver
Ansvar for daglig drift af klinikken med fokus på personale, kunder og organisation
· Fleksibilitet i tid og arbejdsopgaver ved behov
· Koordinering af daglige opgaver gennem forståelse af klinikkens behov og personalekompetencer
· Økonomi
Godkendelse af fakturaer
· Deltagelse i den årlige budgetproces
· Indkøb af udstyr og andet med overholdelse af budgetter
Vi tilbyder mere end bare en arbejdsplads:
Vi er en del af VetGruppen A/S. Som en del af VetGruppen bliver du en del af et fællesskab med over 50 smådyrsklinikker og dyrehospitaler landet over. Vi arbejder tæt sammen og støtter hinanden med faglig sparring og henvisninger, hvilket gør os i stand til at tilbyde specialiserede behandlinger. VetGruppens fællesskab gavner både patienter og medarbejdere, og vores VLEARN understøtter din fortsatte udvikling.
Igennem VLEARN får du nemlig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Vi værdsætter faglig nysgerrighed og tilbyder løbende kurser og efteruddannelse, så du kan vokse i din rolle. Vi skaber et miljø, hvor tillid, kollegialt sammenhold og professionalisme er i fokus.
Ansøgningsfrist mv.:
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, og vi ønsker at besætte stillingen pr. 1. april eller snarest derefter.
Er stillingen interessant for dig?
Send din ansøgning og CV igennem siden her. Hvis du har spørgsmål, kan du række ud til forretningspartner Xenia Reuter på mail: xre@vetgruppen.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Afdeling
- Trollesminde Dyreklinik
- Lokationer
- Trollesminde Dyreklinik
Trollesminde Dyreklinik
Vi tror på, at et stærkt socialt og kollegialt fællesskab er væsentligt for en god og velfungerende hverdag.
Om VetGruppen
VetGruppen er et netværk af lokale dyreklinikker og hospitaler, der arbejder tæt sammen for at sikre optimal sundhed for dyr. Vi består af dygtige dyrlæger og veterinærsygeplejersker med hver deres specialområde, hvilket sikrer kompetent og professionel pleje, uanset om der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest.