Veterinærsygeplejerske søges til vores klinik i Gørlev
Vi søger en veterinærsygeplejerske, der har lyst til at blive en del af vores gode team i Gørlev. Stillingen er på 25–30 timer om ugen med opstart 1. marts eller hurtigst muligt derefter.
Vi er en mindre smådyrspraksis, hvor vi lægger stor vægt på engagement, godt humør, glade klienter og et positivt samarbejde i hverdagen. Arbejdsglæde og trivsel er vigtige for os, og vi hjælper hinanden i en travl, men tryg hverdag.
Om klinikken
Vi er en moderne klinik med godt udstyr, herunder digitalt røntgen, eget laboratorium med IDEXX-udstyr, ultralydsscanner, tandunit, monitoreringsudstyr og laser.
Vores patienter er primært hunde og katte, men vi ser også kaniner og marsvin, hvis du har interesse for det. Vi har desuden et separat konsultationsrum til katte.
Teamet består af 3 dyrlæger, 3 veterinærsygeplejersker og 1 klinikassistent.
Om stillingen
Som veterinærsygeplejerske hos os får du en varieret hverdag med blandt andet:
Assistance ved konsultationer og operationer
Tandbehandlinger og anæstesi
Laboratoriearbejde
Klientkontakt i skranke og telefon
Indlæggelse og pleje af patienter
Vi ser gerne, at du er autoriseret veterinærsygeplejerske og har erfaring, men det vigtigste for os er, at du har lyst til at være en del af teamet og bidrage til den gode hverdag. Har du særlig interesse for tandbehandling, er det et stort plus.
Er stillingen interessant for dig?
Send din ansøgning og CV igennem siden her. Hvis du har spørgsmål, kan du række ud til klinikleder Lise Gregersen på mail: lise.goerlev@vetgruppen.dk
En del af VetGruppen
Vi er en del af VetGruppen og dermed et stærkt fagligt fællesskab med mere end 50 smådyrsklinikker og større dyrehospitaler i hele landet.
Som medarbejder hos os får du adgang til efteruddannelse, kurser og faglig sparring på tværs af klinikker. Vi arbejder aktivt med faglig udvikling og trivsel – til gavn for både patienter, kunder og medarbejdere.
- Afdeling
- Gørlev Dyreklinik
- Lokationer
- Gørlev Dyreklinik
Gørlev Dyreklinik
Vi tror på, at et stærkt socialt og kollegialt fællesskab er væsentligt for en god og velfungerende hverdag.
Om VetGruppen
VetGruppen er et netværk af lokale dyreklinikker og hospitaler, der arbejder tæt sammen for at sikre optimal sundhed for dyr. Vi består af dygtige dyrlæger og veterinærsygeplejersker med hver deres specialområde, hvilket sikrer kompetent og professionel pleje, uanset om der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest.