Dyrlæge med erfaring til 1 årigt barselvikariat, med mulighed for forlængelse.
Til vores skønne klinik i Rødovre, søger vi en dyrlæge med erfaring, til et barselvikariat med mulighed for forlængelse.
Dyrlægehuset Rødovre er en smådyrsklinik centralt beliggende i Rødovre - lige ved siden af Rødovre Centrum. Da vores ene dyrlæge er i lykkelige omstændigheder, søger vi nu en ny kollega, der elsker det alsidige arbejde i almen praksis og ser sig selv som en teamplayer.
Hvem er vi?
Vi er en mellemstor klinik, hvor vi dagligt ser mange forskellige patienter – både vores faste klienter, der har fulgt os i årevis, og nye ansigter, som vi byder velkommen hver uge.
Vi er et stærkt team af søde og dygtige dyrlæger, der elsker alsidigheden i almen praksis. Vores erfarings niveau spænder bredt selvom vi er et ungt team.
Vi laver en del bløddelskirurgi og ser hver uge rigtig mange tandpatienter. Teamet består af 3 dyrlæger, 3 veterinærsygeplejersker og en håndfuld dyrlægestuderende, som alle hver dag gør hvad de kan for at yde den bedste behandling for vores patienter og den bedste service for vores klienter.
Hvad søger vi?
Vi søger en dyrlæge, med et par års erfaring fra praksis, der både er til almen kirurgi, medicinsk udredning og også gerne er glad for tænder. Da vi er en almen praksis har vi meget at byde på og hverdag er sjældent den samme.
Vi ser mange af vores kunder igen og igen, hvorfor du også skal synes at relationen til ejer er vigtig og noget du gerne vil værne om.
Vi søger en dyrlæge der ved hvad holdånd betyder, da vi går meget op i altid at hjælpe hinanden i mål i løbet af dagen, uanset hvad dagen bringer. Her på klinikken er der altid nogen at sparre med og hjælp at hente, og derfor også god mulighed for at udvikle sig.
Hvem er du?
Det er vigtigt at du passer ind i vores team da vi går op i at have en hverdag hvor alle møder glade ind på arbejde og går glade hjem igen. Vores team består af folk der er nysgerrige, hjælpsomme og altid har ja-hatten på og vi forventer at du har den samme tilgang til din arbejdsdag. Vi søger en dyrlæge der synes at det er hyggeligt at bruge tid med sine kollegaer, både i og udenfor arbejde, da vi fra tid til anden godt kan lide at lave noget hyggeligt sammen efter arbejde.
Hvad kan vi tilbyde?
Vores klinik er rummelig og indbydende med en stor reception og butik, hvor vi dagligt møder mange klienter. Vi har lyse konsultationsrum, et fuldt in-house Idexx-laboratorium inkl. Sedivue, direkte digital røntgen, ultralyd samt et moderne tandrum med to arbejdsstationer.
Vi sørger altid for, at alle får deres frokost – og at vi går hjem til tiden!
Det praktiske:
Arbejdstid: 30-37 timer ugentligt, efter aftale. Arbejdsdage fra kl. 8-17. Ingen vagter.
Tiltrædelse: 1. maj 2026, gerne før.
Ansøgningsfrist: 9/3/2026, samtaler afholdes løbende.
Kontaktperson: Dyrlæge Louise Otoo – mail: lko.roedovre@vetgruppen.dk eller tlf. 70160101 (hverdage kl. 8-16).
Vi ser frem til at høre fra dig!
De bedste hilsner,
Teamet hos Dyrlægehuset Rødovre.
Vi tilbyder efteruddannelse og meget mere!
Vi ønsker vores medarbejdere er fagligt nysgerrige, og har lyst til at udfordres gennem kurser og efteruddannelse. Hos os er det at udvise tillid, kollegialt sammenhold samt udøve vores professionalisme en del af vores kerneværdier. Vi er en del af VetGruppen A/S og derfor en del af et dansk større fællesskab som inkluderer mere end 50 smådyrsklinikker samt større dyrehospitaler landet over.
Vi har et samarbejde på tværs af klinikkerne i VetGruppen, og hjælper hinanden med faglig sparring og henvisninger. Vi kan tilbyde vores patienter specialiserede udredninger og behandlinger på et af vores større dyrehospitaler. VetGruppens fællesskab kommer derfor både vores patienter, vores medarbejdere og den faglige udvikling til gavn. VetGruppen har derudover sin egen kursusvirksomhed kaldet VLEARN.
- Afdeling
- Dyrlægehuset Rødovre
- Lokationer
- Dyrlægehuset Rødovre
- Ansøgningsfrist:
- 9. marts 2026
Dyrlægehuset Rødovre
Vi tror på, at et stærkt socialt og kollegialt fællesskab er væsentligt for en god og velfungerende hverdag.
Om VetGruppen
VetGruppen er et netværk af lokale dyreklinikker og hospitaler, der arbejder tæt sammen for at sikre optimal sundhed for dyr. Vi består af dygtige dyrlæger og veterinærsygeplejersker med hver deres specialområde, hvilket sikrer kompetent og professionel pleje, uanset om der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest.