Erfaren kirurg søges til vores fantastiske team
Dyrlæge søges til en spændende stilling hos smådyrsklinik med fokus på godt arbejdsmiljø og faglig udvikling!
Køge Bugt Dyreklinik søger dyrlæge med erfaring indenfor kirurgi.
Hos os bliver du en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og prioriterer et godt arbejdsmiljø højt. Vi tror på, at trivsel og faglig udvikling går hånd i hånd. Hos os går vi alle glade hjem, og til tiden.
Om os:
Vores team består af 3 dyrlæger (og måske dig), 4 VSP'er, 2 elever og 1-2 dyrlægestuderende. Klinikken er udstyret med digital røntgen, tandudstyr inkl røntgen, ultralydsscanner, Idexx laboratorie og operationsudstyr.
Vi er en smådyrsklinik beliggende i Køge tæt på togstation, med dejligt store og lyse lokaler. Vores åbningstider er mandag-fredag kl. 8-17 og vi har ingen vagt.
Hvad søger vi?
Vi søger en dyrlæge med erfaring inden for kirurgi, som har lyst til at have ansvaret for og sætte sit præg på vores kirurgiske afdeling. Du vil stå for vores kirurgiske patienter, men også have almindelige konsultationer ved siden af efter behov.
Vi forventer at du er positiv, stabil, ansvarsbevidst og en teamplayer, der engagerer sig i kollegaer, patienter og klienter.
Stillingen er fast på deltid eller fuldtid.
Lyder dette som noget for dig?
Send ansøgning og CV via siden her.
Ved spørgsmål angående stillingen kan vi kontaktes på tlf.: 41331010.
Samtaler afholdes løbende. Vi venter gerne på den rette person.
Vi tilbyder efteruddannelse og meget mere!
Vi er en del af VetGruppen A/S og derfor en del af et dansk større fællesskab som inkluderer mere end 50 smådyrsklinikker samt større dyrehospitaler landet over.
Vi har et samarbejde på tværs af klinikkerne i VetGruppen, og hjælper hinanden med faglig sparring og henvisninger. VetGruppens fællesskab kommer derfor både vores patienter, vores medarbejdere og den faglige udvikling til gavn. VetGruppen har derudover sin egen kursusvirksomhed kaldet VLEARN.
- Afdeling
- Køge Bugt Dyreklinik
- Lokationer
- Køge Bugt Dyreklinik
Køge Bugt Dyreklinik
Vi tror på, at et stærkt socialt og kollegialt fællesskab er væsentligt for en god og velfungerende hverdag.
Om VetGruppen
VetGruppen er et netværk af lokale dyreklinikker og hospitaler, der arbejder tæt sammen for at sikre optimal sundhed for dyr. Vi består af dygtige dyrlæger og veterinærsygeplejersker med hver deres specialområde, hvilket sikrer kompetent og professionel pleje, uanset om der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest.