Accountant med erfaring inden for moms, banker og likviditet
Er du en struktureret og kvalitetsbevidst regnskabsmedarbejder med erfaring indenfor moms, fakturering og afstemninger og vil du være en del af et dynamisk team, der hjælper hinanden og holder humøret højt, også i travle perioder?
Så er du måske vores næste kollega.
Vi søger dig, der trives i krydsfeltet mellem daglig drift, månedsafslutning, ad-hoc opgaver samt support til vores dygtige kolleger både på hovedkontoret og i vores dyrlægeklinikker på tværs af Danmark.
Stillingen er central for den daglige drift i finansafdelingen og sikrer, at vores regnskabs- og faktureringsprocesser fungerer effektivt og korrekt på tværs af organisationen. Du bliver en vigtig samarbejdspartner for både vores klinikker, ledere og eksterne samarbejdspartnere som banker og revisor.
Hvem er vi?
VetGruppen har eksisteret siden 2019, og er på en spændende vækstrejse, hvor vi har vokset til mere end 700 kolleger på tværs af 50 dyreklinikker i Danmark.
Om rollen:
Du får en bred kontaktflade og en varieret hverdag med fokus på kvalitet, struktur og service. Dine primære arbejdsopgaver omfatter blandt andet:
Access management (MitID, Rettighedsportalen & virk.dk)
Moms (support, afstemning og indberetning)
Banker (bankafstemning, opsætning af banker samt bestilling af firmakort)
Travel & expense (afstemning samt opfølgning på eventuelt manglende bilag)
Omsætning (herunder bl.a. afstemning til sub-systemer og modulafstemninger)
Ad hoc fakturering til intercompany kunder samt eksterne samarbejdspartnere
Varelager
Diverse bogføringsopgaver
Rollen kombinerer drift, koordinering og support og det kræver et højt niveau af ansvarlighed og struktur for at være en succes i denne rolle.
Faglige og personlige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
Har solid erfaring med bogføring, afstemninger og moms
Har gode Excel-kompetencer og er komfortabel med data og afstemninger
Har erfaring med likviditetsstyring og forecast
Arbejder struktureret og har fokus på detaljen
Trives med mange opgaver og skiftende deadlines
Er serviceminded og kommunikerer professionelt med mange interessenter
Arbejder selvstændigt og tager ejerskab for dine opgaver
Vi tilbyder:
En alsidig rolle med stor kontaktflade og ansvar
Et professionelt arbejdsmiljø med høj faglighed
Mulighed for at præge og optimere processer
Samarbejde med engagerede kolleger i en organisation i udvikling
Ansøgning:
Send dit CV og en kort motivation via siden her senest den 22. juni 2026. Vi indkalder løbende til samtaler, så jo før du søger, desto bedre. Vi handler hurtigt, når vi finder det rette match og det kunne meget vel være dig. Send derfor gerne din ansøgning allerede i dag.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Winther Kristensen via mwk@vetgruppen.dk for yderligere information.
- Lokationer
- VetQuarter (hovedkontoret)
VetQuarter (hovedkontoret)
Vi tror på, at et stærkt socialt og kollegialt fællesskab er væsentligt for en god og velfungerende hverdag.
Om VetGruppen
VetGruppen er et netværk af lokale dyreklinikker og hospitaler, der arbejder tæt sammen for at sikre optimal sundhed for dyr. Vi består af dygtige dyrlæger og veterinærsygeplejersker med hver deres specialområde, hvilket sikrer kompetent og professionel pleje, uanset om der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest.