Dyrlæge søges til Frederikshavn Dyrehospital
Er du dyrlæge, og søger du en arbejdsplads med høj faglighed, stærkt kollegialt fællesskab og gode muligheder for faglig udvikling? Så har vi måske stillingen til dig!
Frederikshavn Dyrehospital søger en dyrlæge til en stilling på 30-37 timer ugentligt, efter eget ønske. Løn aftales efter kvalifikationer.
Vi tilbyder:
Hos os bliver du en del af et engageret team bestående af 5 dyrlæger samt 6 veterinærsygeplejersker og VSP-elever. Vi arbejder tæt sammen i hverdagen og prioriterer faglig sparring højt, så du aldrig står alene med en faglig udfordring.
Hver formiddag har vi fælles morgenmad, hvor vi gennemgår dagens patienter og fordeler opgaverne. Vi har en betalt frokostpause og administrativ tid på en time, som giver tid til både fordybelse, journalføring og telefonopkald.
Vi arbejder med følgende områder:
Kirurgi
Intern medicin
Tandbehandlinger
Oftalmologi
Reproduktion
Der er gode muligheder for at udvikle særlige interesseområder også udenfor ovennævnte og fordybe dig fagligt, hvis du ønsker det.
Hospitalet råder over moderne diagnostisk og behandlingsmæssigt udstyr, som understøtter et højt fagligt niveau. Har du særlige ønsker eller interesser inden for udstyr eller fagområder, er vi åbne for dialog.
Nyuddannet?
Vi hører også meget gerne fra nyuddannede dyrlæger. Som nyuddannet tilbyder vi en særlig opstartsordning, hvor vi vil give dig et oplæringsforløb hvor der også indgår fordybelsestid, for at komme godt ind i fagområderne og klinikken.
Vagtordning:
Stillingen vil på sigt indgå i vores vagtordning, som består af:
Ca. 1 hverdagsvagt om måneden fra kl. 17.00 til 23.00
Ca. 6-8 weekendvagter om året (lørdag eller søndag) fra kl. 07.00 til 23.00
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Er uddannet dyrlæge eller snart bliver det
Har lyst til at arbejde med smådyr
Trives i et team med tæt samarbejde og faglig sparring
Er nysgerrig på faglig udvikling og efteruddannelse
Bidrager positivt til fællesskabet og den gode stemning
Om VetGruppen:
Frederikshavn Dyrehospital er en del af VetGruppen, hvor vores kerneværdi er at skabe Danmarks bedste veterinære arbejdsplads. Derfor prioriterer vi medarbejdertrivsel, faglig udvikling og efteruddannelse meget højt. Vi tror på, at glade medarbejdere skaber de bedste forløb for både patienter og klienter.
Interesseret?
Lyder stillingen som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads på 40 29 17 96.
Ansøgning sendes via siden her.
Ansøgningsfrist: hurtigst muligt. Ansættelsessamtaler holdes løbende. Vi venter gerne på den rette.
Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen i teamet.
- Afdeling
- Frederikshavn Dyrehospital
- Lokationer
- Frederikshavn Dyreklinik
Frederikshavn Dyreklinik
Vi tror på, at et stærkt socialt og kollegialt fællesskab er væsentligt for en god og velfungerende hverdag.
Om VetGruppen
VetGruppen er et netværk af lokale dyreklinikker og hospitaler, der arbejder tæt sammen for at sikre optimal sundhed for dyr. Vi består af dygtige dyrlæger og veterinærsygeplejersker med hver deres specialområde, hvilket sikrer kompetent og professionel pleje, uanset om der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest.