Veterinærsygeplejerske - gerne med erfaring for anæstesi
Er du vores nye VSP på Esbjerg Dyrehospital? Har du erfaring med anæstesi, eller en særlig interesse for området? Så er det måske dig vi lige står og mangler.
På Esbjerg Dyrehospital søger vi en engageret veterinærsygeplejerske til vores team. Vi søger en kollega, der har lyst til at være en del af en travl hverdag med spændende faglige udfordringer, skønne kolleger og fokus på høj kvalitet i patientbehandlingen.
Vi ser meget gerne, at du har erfaring med anæstesi. Har du ikke den store erfaring endnu, men brænder du for anæstesi og har lyst til at udvikle dig inden for området, hører vi også meget gerne fra dig.
Vi forestiller os, at du
er uddannet veterinærsygeplejerske
har erfaring med anæstesi
arbejder struktureret og med høj faglighed
trives i en hverdag, hvor tempoet til tider er højt, men hvor vi hjælper hinanden som det team vi er
er en god kollega, der bidrager positivt til fællesskabet
har lyst til at tage ansvar og være med til at udvikle vores arbejdsgange og faglighed
Hos os får du:
En arbejdsplads med faglighed, udvikling og godt kollegaskab i centrum.
En arbejdsplads hvor det er okay at stille spørgsmål.
Vi er et større dyrehospital med en varieret hverdag og mange forskellige typer patienter. Du vil derfor få mulighed for at arbejde bredt som VSP og samtidig få mulighed for at fordybe dig i anæstesi og andre sygeplejerelaterede opgaver.
Vi lægger vægt på, at vi hjælper hinanden, og at alle bidrager til, at hverdagen fungerer, både for vores patienter, klienter og kolleger. Vi møder hinanden og klienter med et smil, hver eneste dag.
Hvis du kan se dig selv som en del af vores team, vil vi meget gerne høre fra dig.
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte klinikleder Kate på 20831612.
Vi håber at høre fra DIG!
- Afdeling
- Esbjerg Dyrehospital
- Lokationer
- Esbjerg Dyrehospital
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist:
- 20. september 2026
Esbjerg Dyrehospital
Vi tror på, at et stærkt socialt og kollegialt fællesskab er væsentligt for en god og velfungerende hverdag.
Om VetGruppen
VetGruppen er et netværk af lokale dyreklinikker og hospitaler, der arbejder tæt sammen for at sikre optimal sundhed for dyr. Vi består af dygtige dyrlæger og veterinærsygeplejersker med hver deres specialområde, hvilket sikrer kompetent og professionel pleje, uanset om der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest.