Dyrlæge Eva Christensen søger smådyrsdyrlæge
Vi søger vores næste smådyrsdyrlæge til en alsidig praksis!
Hvem er vi?
Vi er en blandet praksis med både smådyr og hest. Klinikken ligger i Kolding, hvor vi behandler smådyr. Vi har derudover udkørende praksis til hest og smådyr. Vi er i alt 6 dyrlæger og 11 veterinærsygeplejersker/TAP tilknyttet klinikken, så der er et godt flow af patienter samt en kalender, der sjældent går i stå.
Klinikken råder over:
• To operationsstuer
• Fuld anæstesimonitorering og anæstesi med respirator
• Dobbelt tandbehandlingsrum med digital tandrøntgen
• Digital røntgen
• Ultralydsscanner
• Eget in-house IDEXX-lab
Hos os er den gode relation til kunden i fokus, og vi er kendt for et arbejdsmiljø præget af tillid, hjælpsomhed og venskab. Der er god opbakning fra vores dygtige veterinærsygeplejersker/TAP, og vi prioriterer en sund balance mellem arbejde og fritid. Vi er en god blanding af kollegaer med mange års erfaring og kollegaer, der er kommet til for nyligt. Der er derfor rig mulighed for faglig sparring, både dyrlæger imellem og på tværs af faggrupper.
Vi er en del af VetGruppen A/S og dermed en del af et større dansk fællesskab, som omfatter mere end 50 smådyrsklinikker samt større dyrehospitaler landet over.
Hvad søger vi?
Du kunne være en dyrlæge med et par års erfaring, som gerne vil have mulighed for at fokusere på et speciale.
Er du nyuddannet, hjælper vi dig gerne godt i gang – uanset hvor du er i din karriere, lægger vi vægt på, at arbejdsopgaver og oplæring tilpasses dit erfaringsniveau og dine interesser
Vi forventer, at du:
• Er hjælpsom, venlig og empatisk
• Er god til at holde overblik og trives med en varieret hverdag
• Arbejder godt sammen på tværs af faggrupper
• Giver og søger sparring som en naturlig del af dit arbejde
Det vigtigste for os er, at vi har et godt match, så kan timetal og konkrete arbejdsopgaver tilpasses derefter.
Hvad er din rolle?
Stillingen kan tilpasses fuldtid eller deltid efter dit ønske. Fordi vi har et stort flow af patienter, er der gode muligheder for, at dine arbejdsopgaver kan tilpasses dine interesser og dit erfaringsniveau – herunder mulighed for at specialisere dig, hvis det har din interesse.
Vi tilbyder efteruddannelse og meget mere!
Vi ønsker, at vores medarbejdere er fagligt nysgerrige og har lyst til at blive udfordret gennem kurser og efteruddannelse. Hos os er tillid, kollegialt sammenhold og professionalisme en del af vores kerneværdier.
Vi er en del af VetGruppen A/S og dermed en del af et større dansk fællesskab, som inkluderer mere end 50 smådyrsklinikker samt større dyrehospitaler landet over. Vi har et samarbejde på tværs af klinikkerne i VetGruppen og hjælper hinanden med faglig sparring og henvisninger. Det betyder, at vi kan tilbyde vores patienter specialiserede udredninger og behandlinger på et af vores større dyrehospitaler – til gavn for både patienter, medarbejdere og faglig udvikling. VetGruppen har derudover sin egen kursusvirksomhed, VLEARN.
Er stillingen interessant for dig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Eva Christensen på tlf. 53 70 60 06. Vi kan også arrangere et besøg, hvis du har lyst til at se klinikken og eventuelt møde nogle af dine kommende kollegaer. Der er selvfølgelig fuld diskretion omkring ansøgere.
Vi ønsker at du kan starte hurtigst muligt og gerne med start 1. november 2026. Vi venter dog også meget gerne på den rette kandidat, da det rette match er vigtigst for os.
Ansøg via knappen ”Ansøg her”.
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Afdeling
- Dyrlæge Eva Christensen - Kolding
- Lokationer
- Dyrlæge Eva Christensen - Kolding
- Ansøgningsfrist:
- 1. november 2026
Dyrlæge Eva Christensen - Kolding
Vi tror på, at et stærkt socialt og kollegialt fællesskab er væsentligt for en god og velfungerende hverdag.
Om VetGruppen
VetGruppen er et netværk af lokale dyreklinikker og hospitaler, der arbejder tæt sammen for at sikre optimal sundhed for dyr. Vi består af dygtige dyrlæger og veterinærsygeplejersker med hver deres specialområde, hvilket sikrer kompetent og professionel pleje, uanset om der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest.