Dyrlæge søges til Billund Dyreklinik
Billund Dyreklinik søger dyrlæge
Hvem er vi?
Tilsammen er vi tre dyrlæger og fire veterinærsygeplejersker, som alle er passionerede for smådyr.
Hos os får du tæt faglig sparring, gode sygeplejerskekompetencer omkring dig og mulighed for at udvikle dine faglige interesser.
Hvad søger vi?
Vi søger en erfaren dyrlæge til vores smådyrsklinik i Billund. Du bliver en del af et team med tre dyrlæger og fire veterinærsygeplejersker med kompetencer inden for blandt andet anæstesi, tænder og ernæring.
Vi leder efter dig, der er tryg i den almindelige kliniske hverdag og kan bidrage aktivt i konsultationerne. Har du interesse for almen kirurgi og bløddelskirurgi, er det en fordel, men ikke et krav
Stillingen kan være på fuld- eller deltid med tiltrædelse efter aftale.
Er stillingen interessant for dig?
Vil du høre mere, kan du kontakte klinikleder Pernille Bennetsen på 66 44 67 92.
Søg jobbet via Ansøg Her, hvis stillingen lyder som noget for dig.
Vi afholder samtaler løbende.
Vi tilbyder efteruddannelse og meget mere!
Vi ønsker vores medarbejdere er fagligt nysgerrige, og har lyst til at udfordres gennem kurser og efteruddannelse. Hos os er det at udvise tillid, kollegialt sammenhold samt udøve vores professionalisme en del af vores kerneværdier. Vi er en del af VetGruppen A/S og derfor en del af et dansk større fællesskab som inkluderer mere end 50 smådyrsklinikker samt større dyrehospitaler landet over.
Vi har et samarbejde på tværs af klinikkerne i VetGruppen, og hjælper hinanden med faglig sparring og henvisninger. Vi kan tilbyde vores patienter specialiserede udredninger og behandlinger på et af vores større dyrehospitaler. VetGruppens fællesskab kommer derfor både vores patienter, vores medarbejdere og den faglige udvikling til gavn. VetGruppen har derudover sin egen kursusvirksomhed kaldet VLEARN.
- Afdeling
- Billund Dyreklinik
- Lokationer
- Billund Dyreklinik
- Ansøgningsfrist:
- 10. oktober 2026
Billund Dyreklinik
Vi tror på, at et stærkt socialt og kollegialt fællesskab er væsentligt for en god og velfungerende hverdag.
Om VetGruppen
VetGruppen er et netværk af lokale dyreklinikker og hospitaler, der arbejder tæt sammen for at sikre optimal sundhed for dyr. Vi består af dygtige dyrlæger og veterinærsygeplejersker med hver deres specialområde, hvilket sikrer kompetent og professionel pleje, uanset om der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest.